Referatet fra mødet i Sport-, fritid- og kulturudvalget onsdag den 16. december sidste år signalerer på ingen måde drama. Men det var der.
Deltagerne i det har dog ikke særlig meget lyst til at tale om, hvad det gik ud på.
For under dække af, at man kun må referere det, man selv har sagt under et lukket udvalgsmøde, bliver der bordet rundt mest af alt klappet i om, hvad der virkelig foregik.
Det helt udramatiske referat fra dagsordenspunkt 4, 'Ansøgning om godkendelse af forening', lyder sådan her:
"Et flertal bestående af Nadja Hageskov (C), Henrik Klitgaard (B) og Morten Bast Hall (C) tiltrådte indstillingen". Og der er tilføjet et protokollat:
"Et mindretal bestående af Ann Lindhardt (V) og Jakob Nybo (LA) kunne ikke tiltræde indstillingen og ønskede følgende protokolleret til punktet: Venstre og LA stemmer imod, vi kan ikke godkende foreningen, da oplysninger om foreningen ikke kom rettidig inden mødet."
Vil fremme integration
Det var Hørsholm Kultur- og Ungdomsforening, der var på dagsordenen. Foreningen ville gerne godkendes som folkeoplysende forening.
Formålet med foreningen er "at fremme integration og at forbedre kommunikationen mellem borgere i Hørsholm Kommune med anden etnisk baggrund end dansk og det danske samfund. Herunder er det foreningens formål at tilbyde lektiecafe og modersmålsundervisning til børn af forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Desuden vil foreningen blandt andet tilbyde kulturelle, sociale og idrætsaktiviteter for børn og voksne."
Personerne bag foreningen bor i Hørsholm, og det er især i Ådalsparken de vil virke. Foreningen oplyser, at den har ca. 30 medlemmer.
Under normale omstændigheder en simpel ekspeditionssag.
Opfundet til lejligheden
Ovennævnte protokollat, som nej-sigerne ønsker med i referatet og lægger navn til, fortæller langt fra historien om, hvorfor de ikke ville stemme for at godkende foreningen som en folkeoplysende forening.
Begrundelsen i protokollatet viser sig nemlig at være opfundet til lejligheden.
Tre dage før mødet den 16. december bad Liberal Alliances Jakob Nybo kommunens administration om at fremsende yderligere oplysninger end dem, han og det øvrige udvalg allerede havde fået tilsendt: Foreningens vedtægter plus et kommunalt notat om "godkendelse af frivillige foreninger i henhold til Folkeoplysningsloven".
Jakob Nybo var ikke tilfreds med, at foreningens adresse var angivet ukorrekt i det udleverede materiale. Han googlede den, men fandt den ikke.
Han ønskede derudover at få oplyst navnene på de personer, der udgør bestyrelsen, og han ønskede at se referatet fra den seneste generalforsamling.
De ønskede oplysninger blev fremsendt halvanden til to timer før mødet.
Den forkerte adresse var nu rettet til den korrekte. Og der var oplistet syv navne, som udgør foreningens bestyrelse og suppleanter.
Vil vide hvad jeg godkender
Alligevel ønskede Jakob Nybo og Ann Lindhardt ikke at godkende foreningen.
"Jeg vil gerne vide, hvad jeg godkender. Vi skal sætte os ind i sagerne, så vi kan beslutte på et oplyst grundlag," siger Jakob Nybo.
Selv om han fik de oplysninger han bad om, fastholdt han efterfølgende sit nej.
"Jeg måtte spørge mig selv, om den (foreningen, red.) vil opfylde formålet," siger han og medgiver, at man så fandt på at skrive ind i protokollatet, at han stemte nej, fordi oplysningerne var kommet for sent.
Jeg var nervøs
Jakob Nybo ønsker ikke i detaljer at komme ind på, hvorfor han var i tvivl. Kun, at han oplever foreningen som hverken "venlig eller imødekommende".
Skyldes det, at bestyrelsen udelukkende består af personer med arabisk klingende navne?
"Jeg har intet problem med, om de hedder Mustafa eller Johannes, eller hvilken religion folk har. Jeg kan kun sige, at jeg var nervøs for, om foreningen overholder loven om folkeoplysning og om den vil fremme demokrati og danske værdier. Det er ikke mit indtryk, at den fremmer integration, men mere et parallelsamfund. Røde Kors har lignende initiativer, dem vil jeg gerne støtte."
Ann Lindhardt (V) nåede ikke at læse det ekstra materiale før mødet og bad om at udsætte punktet. Foto: Privat
Bad om udsættelse
Ann Lindhardt (V) stemte også imod og godkende foreningen og tilsluttede sig protokollatet.
Hvilke oplysninger præcist kom for sent?, vil Ugebladet gerne vide.
"De efterspurgte oplysninger, der blev stillet af LA den 13.12.," hedder det i et svar, vi har modtaget pr. mail.
Hvad er i din optik for sent i denne sammenhæng?
"De efterspurgte oplysninger kom ca. to timer før mødet, og jeg havde desværre ikke haft mulighed for at læse dem igennem før mødet. Det var også med den begrundelse, jeg foreslog at skyde punktet til næste møde."
Det ønskede flertallet af de to konservative Nadja Hageskov og Morten Bast Hall samt radikale Henrik Klitgaard dog ikke.
En rettelse og et ark
Ugebladet har gennem aktindsigt fået det materiale, der blev fremsendt på selve dagen før mødet på Jakob Nybos foranledning.
Det drejer sig om rettelsen af den ukorrekte adresse i vedtægterne – som i forvejen var en del af materialet til udvalgsmødet – et referat på en A4-side fra den seneste generalforsamlingen i Hørsholm Ungdoms- og Kulturforening fra 1. marts 2020, hvor de syv navne på bestyrelsesmedlemmer, dirigent og referent er listet op.
Det siger Folkeoplysningsloven
Ifølge Folkeoplysningsloven skal en kommune sikre tilskud, hvis disse betingelser er opfyldt:
Foreningen “bygger på demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og de enkelte initiativtageres idegrundlag”, (§ 1).
Foreningen skal “fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen () (§14).
En forening skal:
Have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægterne
tilbyde folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven
have en bestyrelse
være demokratisk opbygget
bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer
som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål
være hjemmehørende i tilskudskommunen
have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig.
Foreningens vedtægter skal indeholde oplysninger om:
Foreningens formål
valg til bestyrelsen og antallet af bestyrelsesmedlemmer
regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor
foreningens hjemsted
betingelser for medlemskab
tegningsret for foreningen
procedure for vedtægtsændringer
at ved en folkeoplysende forenings opløsning skal et eventuelt overskud, der er opstået ved deltagerbetaling ved foreningens virksomhed, tilfalde almennyttige formål
Pligt til at sige ja
På SFKU-mødet blev medlemmerne af udvalget, herunder Jakob Nybo og Ann Lindhardt, mundtligt af Jan Dehn, direktør for Velfærd og Kultur, oplyst om, at udvalget er forpligtet til at godkende Hørsholm Kultur- og Ungdomsforening som en folkeoplysende forening.
"Dokumenterne var der rettidigt til dagsordenspunktet, oplysningerne i sagen var de sædvanlige, og de var tilstrækkelige til at imødekomme ansøgningen," oplyser Jan Dehn til Ugebladet.
Han henviser til at SFKU har bemyndigelse – og pligt – til at godkende foreninger, der opfylder Folkeoplysningslovens bestemmelser. Udvalget kan ikke undsige sig at gøre det.
"Der er tale om en myndighedshandling, som skal ske på et sagligt grundlag. Siger man nej, vil det være en juridisk forkert beslutning," forklarer Jan Dehn.
Det blev den så ikke, fordi flertallet stemte for at godkende foreningen.
Sådan er politik
Ann Lindhardt: "Administrationen tilkendegav, at de fornødne oplysninger til dagsordenspunktet var opfyldt ifølge de fornødne regler. Det modsiger jeg ikke. Venstre tilkendegav på mødet at have brug for flere oplysninger for at kunne træffe en beslutning på et oplyst grundlag."
Og tilføjer:
"Der er ikke noget dramatik over at stemme nej til et punkt på en dagsorden, det sker ofte i den politiske verden."
