Musikforeningens anden koncert i 2023 byder på et gensyn med den ungarske pianist Dénes Várjon mandag 6. februar kl. 19.30 i Trommen.
Denne gang kommer han i selskab med hustruen Izabella Simon, og sammen spiller de et afvekslende firhændigt klaverprogram med værker af Mozart, Debussy og Mahler.
Sidstnævnte er Bruno Walthers arrangement af Gustav Mahlers første symfoni – et værk der meget sjældent høres i denne besætning.
Pianistparret har givet koncerter over hele verden, herunder Carnegie Hall i New York og i Londons Wigmore Hall , og de har indspillet talrige cd’er.
Gæstebilletter kan købes på trommen.billetten.dk eller i Trommens billetsalg.
jesl
