Ny plads indviet med byfest

Ny plads indviet med byfest
Foto: LERGAARD.COM

En ny plads er netop blevet indviet.

Det blev fejret med en byfest lørdag den 26. juni, hvor bydelspladsen på Skjeberg Allé blev indviet.

Det var MT Højgaard Projektudvikling, der var værter ved festen, hvor alle beboere var inviteret til nogle hyggelige timer med maser af underholdning for børn og barnlige sjæle.

Der var både hoppeborg, ansigtsmaling, boldkonkurrence og ballonmand og streetvogne med mad, kaffe og is.

Bydelspladsen er den største blandt flere åbne pladser, som er tilknyttet boligområdet ved Skjeberg Allé, hvor mange børnefamilier er flyttet til.

Pladsen er tænkt som et samlingssted for beboerne, som med belægning og møblering indbyder til både leg og hyggestunder.

Høje-Taastrup Kommunes Borgmester Michael Ziegler (K) klippede snoren til åbningen af pladsen og holdt en åbningstale, hvor han roste bebyggelsen og efterfølgende tilbragte tid sammen med beboerne.

– Vi er rigtig stolte af at have været med til at udvikle dette fine beboelsesområde med bæredygtige boliger og grønne udendørsarealer. Vi håber, I beboere får god gavn og glæde af bydelspladsen med boldbaner og legepladser, sagde direktør for MT Højgaard Projektudvikling, Erik Nielsen blandt andet i sin tale.