Høstmarked på Solgården uden sol eller regn

Foto: Bjørn Armbjørn

Solgården Aktivitet og Beskæftigelse havde i dag den 1. oktober Høstmarked på Solsortevej i Taastrup.

På Høstmarkedet kunne man til helt særlige priser købe helt unik brugskunst, der er kreeret af stedet brugere. Der var også mulighed for at købe grøntsager fra årstiden. De mange fine sager er alle blevet skabt i Solgårdens aktivitetsværksteder, der består af: Gartneriet, Glasværkstedet, Sy-værkstedet, Kreaværkstedet og Kafferisteriet.

Solgården er et dagtilbud for voksne med særlige behov som funktionsnedsættelser på grund af handicap eller psykisk sårbarhed.