Four Jacks-hits på teatret

For 15. år i træk afholdes musiklivets festuge 'Spil Dansk' over hele landet, og også i Høje-Taastrup Kommune går det løs.

Her får man blandt andet mulighed for at genopleve alle de gamle 'Four Jacks' hits, når James Rasmussen indtager Taastrup Teater til en intim solokoncert. Mere end tyve år er det blevet til, siden James Rasmussen startede med at underholde, med Four Jacks og John Mogensen sange.

James Rasmussen underholder publikum med de allerstørste radio-hits fra dengang, og undervejs fortæller han anekdoter, fra sin tid i legendariske Four Jacks. Her er en enestående mulighed, for at høre og se den ægte vare, synge bl.a. Mandalay, Tom Dooley, Chaio Chaio Bambina, og Åh Marie A`ve`hjem te`dig.

Koncerten foregår på Taastrup Teater lørdag den 31. oktober klokken 17.00.

Billetter kan købes på www.taastrupteater.dk og koster 95 kr.