I forbindelse med, at der den 25. januar 2023 for sidste gang afholdes byrådsmøde i den nuværende byrådssal på Bygaden 2, har en stribe af de siddende byrådsmedlemmer svaret på et par spørgsmål om deres største oplevelser i den sal, de snart skifter ud med en ny på Rådhusstræde 1.
Her er det Sabah Abid (S), der fortæller.
Sabah Abid er 33 år og repræsenterer Socialdemokraterne. Har været medlem af byrådet i Høje-Taastrup siden kommunalvalget 2013.
Har du et tip?
Har du et tip eller en god historie, er du velkommen til at kontakte mig på lisbeth.jansen@sn.dk eller redaktionen på taastrup.red@sn.dk
Hvad er den vigtigste lokalpolitiske beslutning, du har været med til at træffe i din tid ved byrådsbordet?
– Det har været en stor beslutning for mig at skulle beslutte at vi skulle bygge et nyt rådhus. Der var flere tungtvejene grunde til at få bygget det rådhus og blandt andet var der et stort efterslæb på vedligeholdelsen af det gamle rådhus, hvilket betød at det ville blive dyrere at renovere det fremfor at bygge nyt.
Giv et eksempel på et for dig mindeværdigt/stort øjeblik i byrådssalen?
– For mig har det været stort at være valgt til byrådet i 2013. Jeg var dengang det yngste byrådsmedlem og havde ført en aktiv valgkamp. Jeg har altid været aktiv på græsrodsniveau og var stolt og glad for at kunne gøre en bredere forskel nu som medlem af byrådet, og den dag vil jeg huske som var det i går, at jeg sad i byrådssalen som medlem.
I 2014 blev jeg udover at være officielt indtrådt i byrådet også viet med min mand, Sohail Mughal, i byrådssalen af Michael Ziegler. Den dag min mand og jeg blev borgerligt viet i byrådssalen vil altid stå stærk i min erindring som et smukt minde.
Deltag i Facebook-debatten
Klik dig ind her på Lokalavisen Taastrups Facebook-side og deltag i debatten og få daglige, friske nyheder fra dit nærområde.