Debat: Vigtigt at affaldssortering kommer på agendaen

Skrald i flere rum
Foto Thomas Olsen 200918
  POUL NIELSEN KLAGER OVER NY AFFALDSORDNING I ROSKILDE
Foto Thomas Olsen 200918 POUL NIELSEN KLAGER OVER NY AFFALDSORDNING I ROSKILDE

Morten Hoffmann-Timmol (V), kandidat til kommunalvalget

Genanvendelsesprocenten ved manuel affaldssortering, som den vi skal have i Danmark og Høje-Taastrup er cirka 50 procent.

Genanvendelsesprocenten ved automatisk affaldssorteringsanlæg, som findes ude i verden i blandt andet Norge, er +97 procent.

Hvor er det dejligt, at nogle lokalpolitikere begynder at interessere sig for det nye affaldssorteringssytem, som vi alle snart skal overgå til.

Om det skyldes min spørgen ind til dette forskellige steder eller ej, ved jeg ikke, men det er også lige meget.

Vigtigst er det, at det kommer på agendaen.

Vi i Venstre går ind for frihed og den sunde fornuft. Frihed er ikke at pådutte folk en masse tidskrævende regler. Sund fornuft er at se på, hvordan vi alle kan være med til at gøre det bedste for klimaet, naturen og økonomien.

Dette gøres ved at se sig om i verden og lære af best practice-metoden. De ovennævnte fakta tal er fra Norge.

Her kører man på 2.-3. generation af automatiske affaldssorteringsanlæg. Som man kan se, så virker det.

Hvorfor kan vi ikke gøre dette i Danmark? Hvorfor skal vi halte bagefter?

Hvordan kan det lokale radikale byrådsmedlem Esat Sentürk tro, at der kan skabes begejstring om den nye affaldssorteringsordning, når fornuften ikke er der, og det koster kassen?

Forskellige byer i Danmark har spurgt Folketinget om lov til en forsøgsordning. Det blev der sagt nej til. Måske Høje-Taastrup kommune kunne stille sig i spidsen for at samle KL om en forespørgsel til Folketinget om den sunde fornuft i at bruge et vanvittigt stort milliardbeløb til et projekt, der er dårlige og dyrere end et, der kører i forvejen med stor effektivitet.

Venstre vil i et kommende byråd bakke massivt op om en sådan forespørgsel.