Ejeren af den lokale grønthandler AK Frugt i Taastrup Stationscenter er død. Det fremgår af et familiemedlems opslag i den lokale facebook-gruppe “Alle os i Taastrup”, hvor der også står, at grønthandleren ved navn Seyfettin Akbulut og hans hustru på tragisk vis er døde i en trafikulykke i Tyrkiet.
Mange medlemmer af den lokale facebook-gruppe har allerede reageret med en grædende smiley eller en trøstende smiley med hjerte – i skrivende stund knapt 500 reaktioner. Ligesom opslaget er blevet delt flere gange. Dertil kommer mere end 250 kommentarer til opslaget i form af kondolencer – og her er det tydeligt, at de afdøde vil blive savnet af lokalsamfundet.

Blandt kommentarerne er eksempelvis:
“Åh, hvor trist! Der var altid god service og venlighed at hente hos ham. Tanker til jer pårørende i en svær tid