Høje-Taastrup: Jeg kender Jan Nielsen som en af de aktive kammerater i min ungdoms år, hvor jeg stadig boede hjemme fra 1976 – 1981. I 1976 var jeg 16 år, Jan var 24. Dengang kom jeg meget på Bodega 16 og Chimpansen.
I mine øjne var en af Røde Jans største bedrifter, at han satte musik til de mange rørelser, græsrodsbevægelser i Taastrup i slutningen af 1970’erne.
‘Røde Jan’ gav Taastrups lokale husbesættere gejsten med musik i 1979. Lokalavisen skrev: “I en uge holdt “slumstormerne” ejendommen besat. Lys fik de fra kærter og petroleumslamper – og musikken sørgede “røde” Jan for”, stod der i lokalavisen i 1979.
‘Røde Jan’ spillede til arrangementer i tværsocialistiske lokalblad “Folk i Tåstrup”, OOA, Organisationen til Oplysning om Atomkraft, Sammenslutningen mod Storcenterplanerne og Folkebevægelsen mod EF.

En solid rolle
Røde Jan spillede med sin musik en solid rolle til at styrke venstrefløjen ved kommunalvalget i 1981, da SF vandt to mandater og Den Lokale Liste vandt 3 mandater. Venstrefløjen gik til valg på, at det lukkede Lipperts Hotel skulle omdannes til Medborgerhus. Det flyttede Socialdemokratiet fra nej til ja, og efter valget kunne et flertal gennemføre planerne.
Jeg var selv medlem af initiativgruppen for Medborgerhuset på Lipperts hotel.
Røde Jan scorede den store gevinst ved sin musik. Røde Jan blev “super-bruger” af Medborgerhuset mange år frem som arrangør af Taastrup Musik Festival gennem to årtier.
Røde Jan knyttede stadig flere indenlandske og udenlandske orkestre til sig og sørgede for at Tastrup-borgere og andre fik gode musikoplevelser.
Kontakt journalisten
Har du et tip eller input til vores indhold? Så kontakt mig her: daniel.fonseca@sn.dk / tlf. 20243756
En hippie-business man
I 1979-1980 gik ‘Røde Jan’ under tilnavnet “Velour-grossereren’. Røde Jan tog til Amsterdam i Holland og købte udtjente velourgardiner på storbyens hoteller. De farvestrålende velourstoffer gik som varmt brød i flippede og venstreorienterede kredse i på Vestegnen og København.
Handelsmand til fingerspidserne. Jeg har købt billeder af Jan fra Utrecht i Holland og byttet frimærker med Røde Jan, som også var samler.
Ære være hans minde.
Kæmpe bifald!