Skumringshygge på biblioteket

I samarbejde med Hillerød Bibliotek inviterer Foreningen Norden for 26. gang på arrangementet ’Skumringstid’ i dæmpet belysning.

Det foregår mandag 14. november kl. 19, hvor der på biblioteket i år læses op fra ’Åleevangeliet’ skrevet af den svenske forfatter Patrik Svensson.

Tidligere rektor Ivar Berg-Sørensen læser udvalgte kapitler fra bogen og efter en kort pause, hvor Foreningen Norden byder på et glas vin, vil storvildtjæger Per Jørgensen i ord og billeder fortælle om sine jagtture til Grønland.

Gratis adgang, men billet skal bestilles på biblioteket via tlf. 7232 5865 eller på www.hil.bib.

jesl