– Vi har lært af krigen i 1864, sagde forsvarschef Peter Bartram, da han torsdag eftermiddag åbnede særudstillingen »1864 – Krigen der ændrede Danmark«.
Foto: Jens Jørgen Johansen
Skuespiller Søren Sætter-Lassen læste blandt andet Wilhelm Dinesens beretning fra Slaget ved Dybbøl, hvor han roser bønderkarlene, mens de ledende militærfolk får af grovfilen.
Foto: Hans Jørgen Johansen
Efter den officielle åbning kunne man kigge på udstillingen, der fra i dag og frem til 15. juni kan ses på Det Nationahistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.
Foto: Jens Jørgen Johansen
Niels Simonsens maler af danske infanterister på tilbagetog fra Dannevirke er blevet et ikon for krigen i 11864.Maleriet er det første, der møder en, når man kommer ind i udstillingen i Prinsessefløjens stueetage.
Foto: Lars Skov
Glæden ses tydeligt i ansigterne på det meget detaljerede maleri af hjemkomsten fra slaget ved Fredericia i 1849. Billedet her er flere sammensatte kopier, for maleriet er for tiden udlånt til Norge, hvor man markerer 200-året for afståelsen fra Danmark til Sverige i 1814. Den begivenhed markerer Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i efteråret.
Foto: Lars Skov
Moder Danmark har maleren Elisabeth Jerichau Baumann her fremstillet under Treårskrigesns blodige slag ved Isted som en krigerkvinde, en valkyrie eller en skjoldmø, der bære et halssmykke og et sværd fundet i den danske muld. Mor Danmark blev også brugt i kampagnen for at stemme dansk op til genforeningen i 1920.
Foto: Lars Skov
Model af Dannevirke fra 1903 ses her i forgrunden. I baggrunden maleri af overgeneral Christian Julius de Meza, der 4. februar efter krigsråd med sine generaler besluttede at rømme Dannevirke. Rømningen kom som et chok for den danske befolkning, og de Meza blev efterfølgende syndebuk og døde kort efter krigen.
Foto: Lars Skov
»En helt fra 1864« er titlen på maleriet af dragon Niels Kjeldsen. Da billedet blev udstillet i 1901 brød der straks en debat ud om, hvordan den danske dragon kæmpede til det sidste og var blevet dræbt af sin preussiske banemand. Billedet er blevet symbol på den menige soldats tapperhed.
Foto: Lars Skov
Skanserne ved Dybbøl, fra de blev repareret og sat i stand til kamp, til de var smadret efter stormen på Dybbøl den 18. april.
Foto: Lars Skov
En kigkasse viser soldaternes brevveksling med familien derhjemme.
Foto: Lars Skov
Dybbøls skanser skudt sønder og sammen. Det er de preussiske sejrherre, man ser oppe på skansen.
Foto: Lars Skov
Slaget ved Helgoland. Her vandt danskerne over den østrigske flåde, mens de preussiske skibe holdt sig på afstand.
Foto: Lars Skov
Orlogskaptajn Edouard Suenson på kommandobroen på Niels Juel under slaget ved Helgoland.
Foto: Lars Skov
Den tyske maler Wilherlm Camphausen var selv med, da 2500 preussiske soldater den 29. juni stormede Als. Angrebet kom helt bag på de danske tropper. Billedet her er lånt i Berlin.
Foto: Lars Skov
Stue 8 viser personerne, der deltog i fredsforhandlingerne i både London og Wien. Til højre ses eksempelvis konseilspræsident Ditlev Gothard Monrad.
Foto: Lars Skov
Stue 7 hedder u0026quot;Hvad udad tabes, skal indad vindesu0026quot;, og her ses en af foregangsmændene Enrico Mylius Dalgas, hedens opdyrker.
Foto: Lars Skov
Sidste rum handler om genforeningen i 1920, hvor publikum skal gå over grænsen og til sidst møder Kong Chr. X på den hvide hest.
Foto: Lars Skov
03032014 Hillerød, markeringen af 150-året for slaget ved dybbøl Foto: Lars Skov
Foto: Lars Skov
Hillerød: – I år fylder hæren 400 år, og søværnet er over 500 år. Vi har et højt niveau i alle tre værn, og det er fordi, vi har taget ved lære. I 1864 kunne vi ikke vinde, men alligevel tog vi kampen op. På grund af isvinteren kunne Dannevirke ikke holdes, da vandene frøs til. Bedre så det ud i Fredericia, men fjendens overmagt var stor. Vi håbede på hjælp både under kampene og under fredsforhandlingerne. Men alle forhåbninger blev gjort til skamme, sagde Peter Bartram og fortsatte:
– Det er nu 150 år siden, vi havde krig på dansk territorium. Efter 1864 stod Danmark med ryggen mod muren, og efter 2. verdenskrig fandt vi ud af, at vores forsvar skulle baseres på en alliance med andre nationer. Vi ved nu, at general de Mezas tilbagetrækning fra Dannevirke den 5. februar var fornuftig, og at det forhindrede en nedslagtning. Og selvom vi fik et par taktiske sejre, var der ikke tvivl om udfaldet. Vi har behov for at repetere historien, og udstillingen her giver nu baggrund for refleksion og eftertanke.
Forsvarschefen var sidste mand på talerstolen ved åbningen, hvor museumsdirektør Mette Skougaard og formand for Carlsbergfondets bestyrelse Flemming Besenbacher også havde talt. Desuden var der musikalske indslag som Hostrups »Høje Nord, friheds hjem« og »Det haver så nyligen regnet«, sunget af medlemmer af Slotskirkens kantori.
Skuespiller Søren Sætter-Lassen, der spiller netop de Meza i DR's kommende serie »1864«, som sendes til efteråret, læste forskellige tekster, blandt andet uddrag fra Wilhelm Dinesen: »Fra Ottende Brigade«, der handler om slaget ved Dybbøl. Dinesen roste de menige bønderkarle, der holdt ud og ofrede sig beredvilligt, mens de ledende militærfolk fik en sønderlemmende kritik.
– Sammenholdet var den danske hærs hæder og et lys i mørket og fornedrelsen, skrev Dinesen, og det blev læst indtrængende og smukt af Søren Sætter-Lassen.
