En 75-årig kvinde fra Skævinge blev omkring klokken 00.59 natten til søndag årsag til et uheld på Fredensborgvej ved Isterødvejen i Hillerød.
Vagtchef hos Nordsjællands Politi Henrik Thelin oplyser, at kvinden kørte ud for grønt og ville svinge til venstre af Isterødvejen, men ramte en modkørende, der kom kørende lige ud for grønt.
Der sket kun ringe materiel skade, men den 75-årige blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt for modkørende, oplyser vagtchefen.