Så er der medaljer til HVRrunners. For kort tid siden var der østdanske indendørs mesterskaber for ungdom i atletik. Stævnet fandt sted i Ballerup Super Arena.
Den unge løber fra Hillerød Stefan Gogotic på 14 år repræsenterede Hillerøds løbeklub HVRunners og kunne tage hjem med en bronze medalje i 800 meter og en guldmedalje i 1.500 meter.
Guldmedaljen blev vundet efter en tæt duel mod Frederiksbergs Carl Torpdahl Hansen, som fik sølv og Andreas Moors fra Blovstrød Løverne, som fik bronze.
Stefan Gogotics træning er nu rettet mod de indendørs danske mesterskaber for ungdom, som løber af stablen den første weekend i marts i Spar Nord Arena i Skive.
Jk
