Hillerød: En arbejdsløs arkitekt advarer andre ledige mod det private jobkonsulentfirma Jersing a/s, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Han har selv haft dårlige oplevelser med det private jobkonsulentfirma, som er ansat af Hillerød Kommune til at aktivere ledige.
– Vi fik en regulær skideballe. Han gad ikke høre på flere negative forklaringer. Han viste, at han havde magten ved at sige, at hvis ikke vi makkede ret, så kunne han fjerne vores dagpenge.
Sådan oplevede ledig arkitekt Povl Petersen mødet med den private jobkonsulent Jersing a/s, hvor han i august var til et introduktionsmøde for ledige over 50 år.
Povl Petersen mistede sit job i maj 2008. I august 2010 fik han tildelt Jersing a/s som såkaldt anden aktør, og blev indkaldt til mødet i Hillerød 31. august. Her sad han og otte andre ledige inden mødet og talte med hinanden om deres oplevelser og situation, og der kom nogle negative synspunkter frem om de private jobkonsulenter.
Læs mere i dagens udgave af Frederiksborg Amts Avis.