Klub forærer specialskole tre løbevogne

Skolen ved Skoven fik sig en overraske forleden, da lokal løbeklub donerede tre løbevogne til skolen

Klub forærer specialskole tre løbevogne

Emma, Johan og Villads var glade for en lille prøvetur i de nye løbevogne. Privatfoto

Nu kan eleverne på specialskolen Skolen ved Skoven komme ud og få frisk luft og vind i håret, samtidig med at pædagogerne kan få sig en løbetur.

Skolen fik sig nemlig en glædelig overraskelse, da en gruppe løbere fra Hillerød løbe- og triatlonklub Langgarverne forleden kom forbi med tre løbevogne, som klubben forærede til skolen.

Både børn og voksne er glade for vognene, og de da også straks blev taget i brug.

Skolen ved Skoven, der er en specialskole for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder, har i forvejen en løbevogn, som de har kørt børnene rundt i på skift, men nu har de mulighed for at køre ud i større grupper.

– Det er rart at kunne give børnene luft under vingerne, og det er nemmere at køre børnene en tur ud i skoven med løbevognene, fortæller skoleleder Hanne Ladegaard

Langgarverne håber, at de tre løbevogne vil blive brugt flittigt.

– Vi er utrolig glade for at kunne hjælpe den lokale skole og være med til at gøre en forskel i hverdagen for børnene. At komme ud at løbe – også når man ikke selv er i stand til det – er med til at gøre hverdagen afvekslende og giver en masse sanseindtryk. Og det var en fantastisk modtagelse, de tre vogne fik, siger næstformand i Langgarverne Berit Dahan, der var med til at trille vognene op til skolen.

Langgarverne har oprindeligt fået vognene fra Grethe Christiansens Legatstiftelse.

Tip redaktionen

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig. Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på hillerod@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.

Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:

Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk

Marcus Wehage, journalist, marcus.wehage@sn.dk

Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk