Inspiration til mere vild natur i haven

Danmarks Naturfredningsforening i Hillerød har arrangeret en aften med inspiration til, hvordan vi kan invitere naturen ind i haverne og give vores pressede natur en hjælpende hånd.

Christina Kaaber-Bühler fra foreningen Vild med Vilje fortæller om, hvordan vi kan sikre bedre vilkår for biodiversiteten.

Foredraget gennemgår de vigtigste elementer i at etablere et Vild Med Vilje-areal. Hvordan vi genskaber grøftekantens blomster, og hvordan vi får fugle, sommerfugle, bier, pindsvin, tudser og mange andre dyr tilbage i vores haver.

Bestil gratis billetter hos Hillerød Bibliotek. Arrangementet er onsdag 22. marts kl. 19-21 på Hillerød Bibliotek.