Forsyningen vil svare på spørgsmål på borgermøde

Foto: Anna Törnqvist Jensen
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard Allan Noerregaard

Hillerød Forsyning vil nu holde borgermøde, hvor forsyningen blandt andet vil gennemgå den kritik, forsyningsselskabet er blevet mødt med gennem året, og svare på spørgsmål.

Egentlig havde Hillerød Forsyning planlagt et borgermøde i foråret, men på grund af corona blev det aflyst. Nu holder forsyningen i stedet et digitalt borgermøde på torsdag den 19. november klokken 17 til 19. På dagsordenen er blandt andet punktet »I orkanens øje«, hvor administrerende direktør Søren Støvring vil gennemgå kritikpunkterne af Hillerød Forsyning. Derudover vil forsyningen komme ind på de projekter, selskabet arbejder på.

– Hillerød Kommune har store ambitioner for den grønne omstilling og en ambitiøs klimastrategi. Samarbejdet mellem Hillerød Forsyning, virksomhederne og borgerne i kommunen har afgørende betydning for, at vi sammen kommer i mål, skriver forsyningsselskabet selv og fortsætter:

– På borgermødet vil vi fortælle om vores aktiviteter på forsyningsområdet og i øvrigt svare på spørgsmål.

Man kan kun deltage i borgermøde digitalt, og man får tilsendt et link på dagen ved tilmelding, som skal ske til kundeservice@hfors.dk.