Forældrepar i incestsag varetægtsfængsles i yderligere en måned

Efterforskningen i en sag om incest er fortsat i gang, og de to sigtede i sagen, et forældrepar fra Hillerød Kommune, sidder fortsat varetægtsfængslet.

Tidligere gymnasielærer dømt: Lokkede piger til at sende intime videoer

Varetægtsfængslingen er blevet fristforlænget i en måned. Forældreparret har foreløbigt været fængslet i et halvt år. Foto: Allan Nørregaard

Foto: Allan Nørregaard

Et forældrepar fra Hillerød Kommune har siden august siddet varetægtsfængslet, sigtet for at have misbrugt deres to børn over en seksårig periode.

Senest blev de varetægtsfængslet frem til denne måned, men ved et retsmøde i Retten i Hillerød torsdag den 2. februar gik de frivilligt med til, at varetægtsfængslingen forlænges i yderligere 30 dage frem til den 2. marts.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Sagen kort

Parret, en mand og en kvinde, blev anholdt den 19. august sidste år og blev i første omgang varetægtsfængslet frem til den 1. september. Siden er fængslingen blev forlænget af flere omgange.

I følge sigtelsen har manden i årene fra 2015 og frem til 2020 misbrugt parrets ene barn et større antal gange, ligesom kvinden er sigtet for at have misbrugt parrets andet barn et større antal gange i årene 2014 til 2019.

Sigtelserne drejer sig om straffelovens §216, §210 og §222, der omhandler henholdsvis voldtægt af et barn under 12 år, incest, der bliver defineret som samleje med en slægtning i nedstigende linje, samt at skaffe sig samleje gennem tvang eller trusler. Dømmes parret i sagen, kan overtrædelserne udløse op mod 6 til 12 års fængsel.

Grundlovsforhøret i august skete bag lukkede døre af hensyn til sagens efterforskning, familien og de to sigtede i sagen. Der er desuden navneforbud i sagen. Af samme årsag oplyses der hverken alder, navne, bopæl eller andre oplysninger, der kan føre til, at familien kan identificeres.

Tip redaktionen

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig.

Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på red.hilleroed@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.

Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:

Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk

Marcus Wehage, journalist, marcus.wehage@sn.dk

Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk