
Flere virksomheder havde tilsyneladende svært ved at overleve i 2020 i Hillerød Kommune.
For ifølge tal fra data- og analysevirksomheden Bisnode var der 18 procent flere virksomheder, som blev erklæret konkurs i Hillerød Kommune i 2020 i forhold til året før.
I alt var der ifølge Bisnode 58 virksomheder, som bukkede under i 2020, i Hillerød Kommune.
Anderledes ser det ud med tallene i hele landet og i Region Hovedstaden. Ser man på hele regionen samlet gik 2.640 virksomheder konkurs i 2020 – og det er 44 procent færre end i 2019. Over hele landet faldt antallet af konkurser også i 2020 med 33 procent i forhold til 2019, viser Bisnodes tal.
Antallet af konkurser faldt allermest i Furesø Kommune, hvor der var 64 procent færre konkurser sidste år.
Set I lyset af Corona-krisen og de restriktioner, som for eksempel restaurationer og barer må leve under, er det glædeligt at se, at så mange virksomheder er blevet reddet fra konkurs. Men der er en risiko for, at antallet af konkurser vil stige her i 2021, vurderer Christian Anders Elkjær fra Bisnode Danmark:
"Mange virksomheder har kæmpet i lang tid og har været nødt til at forbruge egenkapital gennem året. Krisen er ikke forbi, og vi frygter derfor, at nogle virksomheder bliver nødt til at give op efter foråret 2021, især hvis myndighedernes støtte afvikles eller ændres. Så vil vi se flere konkurser og øget arbejdsløshed som en konsekvens," udtaler han i en pressemeddelelse.
Mdt