FDM vil have os til at køre sammen

FDM har i løbet af november lanceret samkørselsapp’en “Ta’med” på Hillerød Rådhus og hos nogle af de største virksomheder i Hillerød. Ved hjælp af Ta’Med-app’en kan kolleger eller andre pendlere aftale at køre sammen til og fra arbejde, og der er god plads i bilerne, for i gennemsnit har hver bil i myldretiden ca. tre ledige pladser til og fra arbejde, oplyser FDM. Torsdag den 9. december fortæller FDM mere om missionen bag app’en på et fyraftensmøde hos C4.