Elgene kommer: Det er det største, der er sket for naturen

– Det her, er det største, der er sket for naturen, mens jeg har været her. Det bliver stort og flot. Kom her om ti år, så er der masser af blomster og fugle og liv. Jeg glæder mig.

I Gribskov skal skovens folk nu til at gøre præcis det modsatte af, hvad de lærte, da de blev uddannet til at drive skov. Og skovfoged Jens Bach lagde ikke skjul på sin begejstring over det, da han en smuk aften i sidste uge, sammen med en flok kolleger, havde inviteret på gåtur i det, der næste år skal være »Naturnationalpark Gribskov«.

Turen starter ved Skovskolen i Nødebo, og undervejs fortæller Naturstyrelsens folk om planerne for Naturnationalparken, som lige nu er i høring.

Det hele handler om, at en lang række arter er ved at forsvinde fra den danske natur. Det er både biller og andre insekter, fuglearter, svampe og lavarter.

– De hænger i neglene. De har brug for lysåbne natur. Men fordi vi har drevet skoven økonomisk fornuftigt, er den lysåbne natur forsvundet. Hvis vi vil opretholde de arter, skal der mere til af den lysåbne natur, siger Anna Thormann, som er specialkonsulent i Naturstyrelsen Nordsjælland og projektleder for Naturnationalparken.

Og det handler om at reducere de flotte, sunde og slanke træer, som fylder skoven efter mange års målrettet skovdrift i Gribskov. Træerne skal have modstand, de skal svækkes, få svampevækst, blive hule og falde om i skovbunden.

Og lukke lyset ind i skoven igen.

Her kommer de græssende dyr ind i billedet.

– De tramper, de gnaver, de gnubber sig op ad træerne. De skider rundt omkring. Og nogle gange ligger der også et dødt dyr, som er vigtig for biller og andre dyr, når de skal finde deres mad, siger Anna Thormann.

Drømmedyret er et svin

Efter overvejelser og debat er valget faldet på, at græsserne skal være skovens eksisterende bestande af dådyr, sika og rådyr, som suppleres med elge, stude og krondyr.

– Elgene opsøger de våde lokaliteter og de kan skabe overgangszoner mellem det lysåbne og den tætte skov. Kvæg går og nipper af græsset og laver små græsplæner, og laver uordnede tramp, fordi de er så tunge. Vi vælger stude, og ingen køer og kalve, for de skal være robuste. Det skal være dyr, der er vant til at færdes i naturen, og som kan klare sig på de vilkår, siger Anna Thormann.

Skovfolket selv tog gerne skridtet videre og satte vildsvin ind i skoven. De er pt. helt ude af billedet på grund af risiko for spredning af svinepest.

– Hvis der var frit valg på alle hylder, var der også vildsvin på listen, siger Jens Bjerregaard, som er skovrider og leder af Naturstyrelsen Nordsjælland.

Frygter elgsafariture

Hvis man vil holde på dyr af den kaliber, som nu skal flytte ind i Gribskov, skal der et hegn til. Og det skal være højt. 2,5 meter højt. De kommer til at bestå af 5000 pæle, som bankes i jorden med 4-5 meters afstand.

Hegnet bliver i alt 20 kilometer langt. Opsætningen begynder i efteråret.

– Det bliver et stort anlægsarbejde, siger Jens Bach.

Netop hegnet – og valget af elge – er blevet kritiseret, og det gav også anledning til en snak på turen. Nogen mener, at Naturnationalparken mest af alt vil blive en turistattraktion, der vil tiltrække horder af mennesker til Nødebo og de øvrige små samfund rundt om parken, for at gå på elg­safari. Der er også bekymring for de indhegnede dyrs velfærd.

Elgene får gps-halsbånd på, så man kan overvåge dem, fortæller Jens Bjerregaard.

– Der skal være tilsyn. Der skal ikke være nogen dyr, der dør af sult. Og der vil være så mange øjne på det her. Hvis vi ikke selv får øje på det, vil nogen andre. Vi skal have de dyr, men vi skal også behandle dem godt, siger han.

I første omgang er planen at lukke seks elge ud. Naturstyrelsen forventer, at de vil formere sig og nå en bestand på cirka 20. Samtidig forventer man også, at krondyr og dådyr vil formere sig, og blive til store bestande.

Men skovfolkene har ikke tænkt sig at overlade det hele til dyrene. De skal også i gang med at arbejde.

Skovfoged Jan Erik Løvgren fortæller hvordan, mens flokken står ved en bevoksning med bøgetræer, som er 125 år gamle.

– Her vil vi lave levesteder, som vi får gavn af i løbet af få år. VI laver en strukturfældning, så vi får lysninger af passende størrelse, på 0,1-0,5 hektar. Man laver lysninger for at ødelægge skovklimaet, så træerne nemmere angribes af svampe og insekter, siger han.

Herudover vil man svække træerne på kunstig vis, ved at fjerne dele af barken eller rasere trækrone ved at fjerne store grene.

– Hensigten er skabe dødt eller døende stående ved. Det bliver levested for truede biller. Svampe vil begynde at bryde træerne ned, træerne vil dække hullerne og de skaber hule træer, siger Jan Erik Løvgreen.

Et smukt skovbillede

Selv om Gribskov skal være urørt skov, og skovfolkene i fremtiden skal lade motorsaven bliver hjemme, når de går i skoven, skal der altså fældes træer i de kommende år for at hjælpe biodiversiteten på vej.

Blandt de forskellige typer træer, der er plantet i skoven, er nogle hjemmehørende arter, andre kommer fra resten af Europa eller USA. De ikke-hjemhørende arter vil skovfolkene fjerne mange af. Det kan være lærk, ahorn og ædelgran, og de amerikanske nåletræer Douglas og Sitka.

– Planen er at reducere kraftigt i dem. De tager plads fra nogle af de arter, der har stor biodiversitet. Der er for eksempel ingen dyr, der spiser lærken, og den er i kraftig stigning, siger Jens Bach.

Men der er også undtagelser. For selv om de amerikanske arter ikke er gode, når man taler biodiversitet, er der et sted i skoven, hvor de skaber et helt specielt skovlandskab. Vi standser der, hvor de kæmpemæssige Douglas graner tårner højt over skovbunden.

Og den bevoksning af Douglas gran skal bevares, fortæller Jens Bach.

– Denne bevoksning får lov at blive. Den ser ud, som de ser ud i de nordamerikanske skove. De får lov at udvikle sig. Det er så flot et skovbillede, så det vil vi bevare, siger han.

En tredjedel af skoven er rødgran. Nogle af de træer fjernes, men også her er der steder, hvor rødgranen får lov at blive stående.

– Vi har en række flotte, gamle bevoksninger, som vi lader være urørt og lader naturen gå sin gang, siger Jens Bach.

Og naturen er allerede i gang, da vi stopper på et højdedrag. Midt på en bakketop står en døende rødgran, kraftigt angrebet af typografbillen. Til stor glæde for spætter, som spiser billerne.

– Det her ville alle sige var dårligt skovbrug, fordi træet ikke er fjernet, og kan smitte de andre. Men nu er det rigtig god latin, siger Jens Bach og tilføjer:

– Skal skovfolk lave natur, skal man bare lade dem gøre det modsatte af, hvad de har lært om sundt skovbrug.

Vi tror på elgen

Hen mod slutningen af turen når vi et vådområde, hvor der vokser birk og pil. En rødrygget tornskade og en svaleklire lader sig forstyrre og flyver væk, da den store flok mennesker stopper op.

Oprindeligt var 20 procent af Gribskov sådanne vådområder. Men skoven blev drænet og i 1960'erne var man nede på tre procent. Efter et stormfald i 2005 er store dele genoprettet, og i dag er 10 procent af arealet vådområdet.

– Det lyder ikke af meget, men det er faktisk 250 vådområder, og 250 hektar. I Naturnationalparksplanen genopretter vi 33 vådområder mere. Og vi kommer op på 20 procent igen. Vådområder er noget af de bedste til at standse træerne, for de fleste vokser ikke her. Men birken gror kraftigt. Vi vil gerne have nogle arter, der kan hjælpe os med at holde den lidt i ave, og der tror vi på elgen, slutter Jens Bach.

Naturstyrelsen inviterer på tur i den kommende naturnationalpark igen mandag den 7. juni, klokken 17-19. Mødested er Kagerup Station.