Ekspert: Computerspil er nu en hovedvej til en ludomani-lidelse

Klinikchef: – Suset når man vinder er større hos børn og unge end hos voksne. Og traditionel sportsbetting har nu hård konkurrence fra computerspil

– Vi ved fra forskning, at en tidlig debut øger risikoen for ludomani markant. Når vi ser på patienternes historier, så debuterer mange af dem i de tidlige teenageår, når de så flytter hjemmefra blusser det op, og de kan have levet med problematisk spilafhængighed i årevis. Det fortæller klinikleder Thomas Marcussen, Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitetshospital.