DEBAT: Digt om marts

Af Visti Christensen, Helsingørsgade 2, Hillerød

I marts vender solen og lyset forsigtigt tilbage;

og skyggerne afkortes hen over byernes tage.

På jorden regerer nu skiftevis frost eller væde,

og ansigter vendes stilfærdigt mod forårets glæde.

Det føles, som om man har ventet på nogen for længe;

de voksne på gladere smil, og hver pige på drenge.

I skoven står træerne ranke og smukke alene,

med muskelkraft i deres knopper og levende grene.

For skønt det er marts, er det snart genopstandelsens time;

hvor jordens og hjerternes hårdhed kan smelte og rime.

I frostklare nætter kan anes planeternes vælde,

men himmelens stjerner kan stadigvæk ingen dog tælle.

Så venter vi alle på tiden, hvor mulden kan dufte;

og forår og grøde fornemmes i aftenens lufte.

Hvor lyset og mørket de kæmper som vinder mod taber,

indtil en erantis og martsviol hylder sin skaber.