34-årig ramte cykel

07.50 onsdag morgen blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld, idet en cyklist var blevet påkørt af en bil på Frejasvej nær Herredsvejen. Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor sidstnævnte kørte en 19-årig kvindelig cyklist fra Hillerød på skadestuen til kontrol, mens en 34-årig kvindelig bilist med ukendt adresse blev sigtet efter færdselslovens bestemmelser, oplyser politiet.