Strube og Repete i Musikkens Hus

Henrik Strube th. har sin gamle ven Pete Repete med til intim-koncerten i Musikkens Hus i Murergade på torsdag.
Henrik Strube th. har sin gamle ven Pete Repete med til intim-koncerten i Musikkens Hus i Murergade på torsdag.

På torsdag gæster Henrik Strube og Pete Repete det nystartede musikhus i Murergade 8-10. Helsingør. Henrik Strube og Pete Repete giver en følsom og bevægende koncertoplevelse – godt krydret med underholdende hverdagsanekdoter fra et liv med musik, kærlighed og kriser.

Henrik Strube fortæller: Jeg er ude på akustisk tur landet rundt i anledning af mine 40 år som sanger og sangskriver. Jeg søger de mindre, nære sammenhænge, som jeg elsker at optræde for – med sange og anekdoter fra 40 år og 14 albums – fra No Name, Røde Mor til Hold om Mig og nutiden. Med mig har jeg min gamle ven, Pete Repete (Malurt, Big Fat Snake) med på piano & keyboards. Pete har spillet på adskille af mine sange og produceret et af mine albums.

Henrik Strube er nok kendt for sit Hit – "Hold om mig" – men byder på et herligt gensyn med mange af sine klassikkere i en hyggelig og intim stemning.

Og så har han også en gammel relation til Helsingør, idet hans far – Sten Strube – i mange år var redaktør af Helsingør Dagblad.

Koncerten med Strube og Pete Repete er torsdag den 27. oktober kl. 20,00 i Musikkens Hus – Murergade 8 – 10. Billetter kan købes på www.murergade.com