Pengeskab var væk efter indbrud

Et pengeskab var blandt en eller flere tyves udbytte, da der blev brudt ind i et hus på Jernbane Allé.

Det skete mellem torsdag den 14. marts klokken 18.00 og fredag den 15. marts klokken 14.00, hvor et vindue blev brudt op.

Ud over husets pengeskab blev der også stjålet smykker fra huset.

Det oplyser Nordsjællands Politi, som modtog anmeldelsen om indbruddet fredag klokken 14.10.