På tur i vinterlandskabet

På søndag den 21. januar kl. 11-13 inviterer Hellebæk Kohaves Venner på vandretur gennem Hellebækskovene og Kohavens smukke vinterlandskab. En velegnet tur for børnefamilier og børnebørn.

- Vi vil vende hver en sten, stå på hovedet i visne blade og kigge under væltede træers bark for at finde ud af, hvor livet har gemt sig, siger turens anfører, biologen og naturvejlederen Thor Hjarsen, som også er foreningens formand.

Mødestedet er Hammermøllen. Husk varmt tøj og måske noget varmt at drikke. Børn og medlemmer gratis, andre kr. 20.