Orienteringsaften på Espergærde Gymnasium

Torsdagen aften kan interesserede unge høre mere om, hvordan det er at være elev på EG.
Torsdagen aften kan interesserede unge høre mere om, hvordan det er at være elev på EG.

Torsdag den 29. januar klokken 19.30 er der mulighed for at blive klogere på gymnasielivet, når Espergærde Gymnasium afholder orienteringsaften.

Klasseværelserne vil i aftenens anledning være fyldt med lærere og elever, der kan fortælle om hverdagen på skolen. Derudover vil der være mulighed for at finde informationer i en lang række boder, som fortæller om de forskellige studieretninger.

Orienteringsaftenen starter på »Torvet«, hvor rektor, bestyrelsesformand og elever byder velkommen med taler, musik og show.