Opjustering -11 milliarder

Af Thomas Horn (S),formand social- & beskæftigelsesudvalget, borgmesterkandidat

Dansk økonomi har heldigvis udviklet sig bedre end forudset. Faktisk 11 milliarder kroner bedre.

Samtidig sidder vi i kommunerne og vender hver en sten for at få økonomien på skoler, ældreområdet og ikke mindst på det voksen specialiserede område til at hænge sammen. Det i en sådan grad, at vi ved, at der er borgere der kommer i klemme og pårørende som står frustrerede og opgivende tilbage.

Nu er der så alligevel uenighed om, hvad regeringens 11 milliarder ekstra skal gå til. Skattelettelser bliver der sagt!?

I min verden hører skattelettelse til når resten af kassen stemmer. Og det gør den altså ikke!

En stor del af de 11 milliarder bør komme ud og understøtte kerneopgaverne ude i kommunerne. Jeg ser frem til finansministeriets kommende forhandlinger med KL. Der skal findes en løsning som balancerer mellem udfordringerne i kommunerne og hensynet til inflationen.

Det kan faktisk kun gå for langsomt!