Juletræs-brand i maj

Helsingør: Der er noget, der tyder på, at julen ikke alene varer til påske, men også til pinse. I hvert fald måtte Nordsjællands Brandvæsen på pinsedag rykke ud til et brændende grantræ på Kronborg Have i Helsingør. I første omgang lød anmeldelsen på brand i en bygning, men da brandsprøjterne nåede frem klokken 16.54, var det granen, der futtede af.