Søndag den 2. april ville Troels Kløvedal være fyldt 80 år. I den anledning har sangskriverparret Anders Jørgensen og Marie Swane skrevet en hyldestsang til manden, ’Drømmenes Kaptajn’, der udkommer samme dag. Tilblivelsen af sangen er sket gennem en rejse i Troels Kløvedals kølvand, fortæller sangskriverne.
’Drømmenes Kaptajn’ er indspillet med Anders på guitar, mandolin, percussion og kor og Marie som sanger. På bas er Mikkel Riber, der har spillet med blandt andre Lis Sørensen og Tina Dickow, mens Thomas Bech, der har spillet med Charlie Dee & the Twisters spiller elguitar.
mem