5.000 ben sparkede løs ved kæmpestævne

Foto: Lars Skov
04082012 Snekkersten, Helsingør, KrunborgCup
  Foto: Lars Skov
04082012 Snekkersten, Helsingør, KrunborgCup Foto: Lars Skov Copyright Lars Skov

Snekkersten: Hvorvidt den næste Lionel Messi eller Andrés Iniesta i weekenden løb rundt på Snekkersten Idrætsanlæg, er aldeles usikkert. Men adskillige spillere kan måske se frem til en god karriere, for faktum er, at der blev spillet masser af flot fodbold, da der for femte gang blev holdt Kronborg Cup for ungdomshold.

170 hold med i alt 2.500 spillere deltog, 416 kampe blev spillet og dermed i alt 17.470 minutters bold til stor fornøjelse for de deltagende. Blandt dem var Snekkersten IF's drenge fra årgang 2005, som endda spillede mod ét år ældre drenge, fordi de er så dygtige.

– Når vi spiller mod de store Københavnerhold som Brøndby og KB, så vil vi altid gerne vinde, men til sådan et stævne som dette spiller vi mest for at have det sjovt, forklarede de succesfulde drenges træner, Adrian.

Sejre på først 8-2 over FREM Hellebæks drenge og dernæst på 3-2 over Espergærde IF gjorde tydeligvis også drengene glade.

– Vi har vundet Nordsjællandsmesterskaberne fem år i træk, så derfor spiller vi oftest mod spillere, der er et år ældre. De fleste af vores spillere har også flere end 1.000 timers træning bag sig, og derudover spiller de jo også i haven med deres søskende i fritiden, sagde træneren, som tidligt lørdag formiddag kunne holde pause fra Kronborg Cup. Her havde de nemlig allerede kvalificeret sig til finalerunden.

Læs hele historien i Frederiksborg Amts Avis mandag.