Fredning af Knud Rasmussens Hus på vej

En fredningssag for grønlandsfareren og polarforskeren Knud Rasmussens Hus i Hundested er under behandling i Slots- og Kulturstyrelsen, og museumsinspektør og Knud Rasmussen-ekspert Søren La Cour ser frem til, at den går igennem.

- Jeg rykker for det med jævne mellemrum. En fredning vil sikre huset for de næste generationer, og vi kan trække på råd fra eksperter, som skal indblandet, hvis der skal udføres arbejde på fredede bygninger, ligesom det ved fremtidige fondsansøgninger vil hjælpe, at huset er fredet, siger Søren La Cour.

Når Knud Rasmussens Hus fra 1917 trods historien og beliggenheden ikke endnu er fredet, som de fleste nok umiddelbart ville tro, skyldes det nok, at huset er kommunalt ejet, men en fredning vil sikre bygningerne mod hvad fremtidige museumsfolk og lokalpolitikere kan finde på.

Industrimuseet er blevet bakket op i fredningssagen af tidligere borgmester Steen Hasselriis, og har også fuld støtte til fra den ny borgmester Steffen Jensen, som fredag var på besøg dagen før den officielle sæsonåbning lørdag for at indvie husets ny egetræsdør og se årets særudstilling om Thule og selve huset.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis Weekend.