Cyklist kørt ned i kryds

En 47-årig mandlig cyklist blev lørdag formiddag ramt af en bil, der blev ført af en 71-årig mand fra København, i krydset Nødebovejen og Klitgårdsvej i Hundested.

Det oplyser vagtchef Rune Mandrup fra Nordsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.

Uheldet skete, da den 71-årige mand kørte frem uden at overholde sin vigepligt. Det er han nu blevet sigtet for, oplyser vagtchefen.

Den 48-årige cyklist, der er fra lokalområdet, kom heldigvis ikke alvorligt til skade, men der skete betydelige materielle skade, som vagtchefen udtrykker det.

Uheldet skete kort før klokken 12.