41 år efter værnepligten: Gensyn med Auderødlejren

Niels J. Larsen

- Det her helt uforandret! Der tog vi armbøjninger..

Genkendelsens glæde er det måske ikke ligefrem for Steen Petersen, da han peger over mod ribberne efter at være trådt ind i den ene af de to store gymnastiksale i Auderødlejren - 41 år siden han sidst var her som værnepligtig på Søværnets grundskole i efteråret 1979. Men det er en speciel oplevelse, der vækker minder.

Steen er en af mange med fortid på kasernen i Auderød, der benytter chancen for et gensyn, efter at Auderødlejren i sommer er blevet åbnet for publikum under navnet Naturlejren. Det dækker først og fremmest over, at man kan nyde det store naturområde, der i mere end 60 år har været lukket land og - mod betaling - og få en lille buket solsikker eller andre sommerblomster med hjem. Men det er også muligt at få et sjældent kig i en tidslomme i form af de gamle lejrbygninger, som den dag i dag i høj grad bærer præg af fortiden. Mest den som grundskole for Søværnet, men også de efterfølgende omkring 10 år som asyl- og modtagecenter for flygtninge.

Ikonisk svømmehal

Med omkring 100-150 besøgende om dagen er Naturlejr Auderød endnu ikke blevet et »hotspot«, så der er masser af kvadratmeter til hver af de besøgende, og lejren har åben alle dage i tidsrummet fra klokken 10 til 20. Og man kan tilbringe mange timer i kontrasternes område mellem nedslidte bygninger og skøn uspoleret natur.

Da Frederiksborg Amts Avis torsdag var på besøg sammen med Steen Petersen, nåede vi på omkring to timer ikke at se det hele. Blandt andet gik vi glip af både kirken og fredagsbaren, men det var som nævnt også en torsdag, vi var på besøg.

Mellem de to store gymnastiksale, som samtidig var nogle af første haller i Nordsjælland, hvor der kunne spilles håndbold, ligger svømmehallen, som er omtalt i en tidligere artikel her i avisen. Et specielt syn med grøn vækst i det store tomme bassin, men som afsløret i artiklen er meget af det plastic. Kulissen er blevet anvendt til optagelse af både tv-serie og musikvideoer.

Røvere og soldater

Søværnets grundskole var første udfordring for de værnepligtlige, inden den dengang ni måneders militærtjeneste fortsatte andre steder for Steen Petersen og hans soldaterkammerater tilbage i 1979.

Steen nåede dog ikke så langt. Efter at have afsluttet sin elevtid i en bank i København trak han nummer 368 på sessionen og valgte Søværnet og dermed Auderød. Det ophold sluttede dog før tid. I en friweekend spillede han indebold med bankens firmahold og ødelagde korsbåndet i det ene knæ, og så kunne han ikke længere bruges i forsvaret. Hverken i Søværnet eller på fodboldbanen!

Han kan dog huske både praktisk og teoretisk militærundervisning, natøvelser hvor flere kom våde og forkomne hjem efter møde med iskolde vandhuller på området, når der blev »leget røvere og soldater« i terrænet. Et kig ind i kasernebygningerne, hvor han var indkvarteret i nummer 19, afslører, at her er bygget om efter, at lejren blev asylcenter. De større sovesale med plads til otte køjer er blevet til mindre familierum, ligesom bade -og toiletfaciliteter er ændret.

Bygningerne, der ligger i hesteskoform omkring den store ekcerserplads, ligner noget fra DDR, som det bemærkes.

Giftig væske

Man kan sige, at tiden står stille i Auderødlejren, men det er faktisk ikke helt rigtigt. Flere steder hænger ure på væggene, og en del af dem går faktisk fortsat, men tiden er forskellig fra bygning til bygning.

Et sted hvor tiden er gået i stå er i værkstedskælderen. Her er alt bare efterladt. Mapper på kontoret, en computer fra EDB'ens barndom med disketter og vejledning til Windows MS-DOS.

Vi bemærker på et bord en åben flaske med påskriften Manometervæske. Forhåbentlig er det ikke giftig kviksølvholdig væske, der er i flasken, for så kunne det hurtig gå galt for besøgende i kælderen, hvor børn løb rundt på egen hånd, da avisen var på besøg.

Ved siden af ligger Ekstra Bladet fra en dato i 1992 med omtale af en redningsaktion, Søværnet har været involveret i. En stående ordre fortæller, at sidste mand skal rengøre drejebænken, men det har vedkommende åbenbart glemt for 13 år siden, da Søværnet flyttede fra Auderød til Jylland.

På et andet bord ligger i hundredvis af nøgler til hængelåse og alt muligt andet. Varmecentralen står under vand, og det er næppe noget, der kommer igang igen, da det er en løsning, der er særdeles dyr i drift. Og meget langt fra den plan om, at lejren skal være centrum for noget med bæredygtighed og klima, sundhed og natur, som ejerne har lagt sammen med tænketanken Sustainia under navnet Sustainia World.

Nyd naturen

Man kan også besøge en bunker og et efter sigende atomsikkert beskyttelsesrum, som dog nok kun ville beskytte mod små atombomber, hvis det frygtelige skulle være sket under den kolde krig, hvor lejren blev etableret...

Man kan se det store køkken og spisesalen, som blev benyttet, da lejren var asylcenter, og man kan besøge auditorier og undervisningslokaler, hvor der i asyl-tiden var indrettet en biograf med fine blå sæder, mens de værnepligtige i sin tid sad på nøgle træbænke, som man ser i salen ved siden af.

I naturområdet er der ved en af de bevarede gårde i området indrettet café og et legeområder til børnene med halmballer. Men man kan også søge længere ud i naturen på enge- og skovarealer, finde småsøer eller få et kig ud over Arresø.

Jo, der er nok at se på og opleve i den gamle militærlejr ude på Arrenæsset.