På vej mod merforbrug på flere millioner: – Vi må træde på bremsen

Mange mennesker har brug for hjælp, og det lægger massivt pres på kommunens økonomi. Nu skal fagudvalgene finde penge, der kan rette op på et merforbrug på flere millioner.

Foto: Fotograf Lars Skov
<p>Et stigende antal borgere i Gribskov har behov for kommunens hjælp, og det kan mærkes i budgettet. Således er der lige nu udsigt til et merforbrug på 23,5 millioner kroner på det specialiserede børne- og voksenområde, når året er gået, mens ældreområdets budget lige nu ser ud til at nå op på en overskridelse på 9 millioner kroner.</p>