Ordblinde børn skal hjælpes tidligt

Foto: Peter Andersen
<p>Med en tidlig indsats, øger man ordblinde børns chancer for på sigt at kunne tage en ungdomsuddannelse. Det er baggrunden for, at Gribskov Kommune har sat en halv million stigende til en million kroner af til at hjælpe disse børn de kommende år frem til 2022. Og der er gode hjælpemidler til ordblinde, som man bør sætte i spil, siger Natasha Stenbo Enetoft, formand for udvalget for Børn, Idræt og Familie, der sammen med sine udvalgskolleger skal godkende handleplanen efter efterårsferien.</p>