Ny formand: Visioner for pilgrimsrute står i kø

Vandring: Gitte Christiansen har afløst Rigmor Westh Baagøe som formand for pilgrimsruten Esrum-Tisvildevejen.

<p>Siden Esrum-Tisvildevejen for en håndfuld år siden inviterede de første vandregæster på en pilgrimsrute gennem natur og landsbyer, har Gitte Christiansen, der bor i Mårum, været med ombord som frivillig i foreningen bag ruten. De seneste år som næstformand &#8211; og nu har hun taget teten som formand, efter Rigmor Westh Baagøe, der efter eget udsagn holdt meget af projektet, men ikke længere havde tiden og kræfterne til at drive det videre.</p>