Mand gik amok i vejvrede: Smadrede sideruden på 84-årigs bil

Varebil opbrudt

En 84-årig bilist fik onsdag morgen af ukendte årsager smadret sin siderude af en vred mand på Møngevej i Vejby. Arkivfoto

En mand blev onsdag morgen så vred på en 84-årig mandlig medtrafikant fra Tisvildeleje, at han tog fat i sideruden på den bil, som den 84-årige kørte i og knækkede ruden, hvorefter han kørte fra stedet.

Det er ikke klarlagt, hvad der præcis lå forud for episoden, som foregik på Møngevej.

Den ukendte bilist beskrives som 35-45 år med meget kort eller tætbarberet hår. Han kørte i en sort stationcar.

Pressevagten hos Nordsjællands Politi oplyser, at manden ikke er efterlyst, men at han bør overveje at kontakte politiet for at få bragt sagen i orden.

Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen omkring kl. 9 onsdag morgen.

En 84-årig bilist fik onsdag morgen af ukendte årsager smadret sin siderude af en vred mand på Møngevej i Vejby. Arkivfoto