Hvad vil folketingskandidaterne opstillet i Nordsjælland gøre for Gribskov Kommune, hvis de bliver valgt ind ved valget 5. juni? Det var hovedoverskriften for et stort vælgermøde i Gribskov Kultursal torsdag aften, arrangeret af borgmesterpartiet Nytgribskov. Et bredt panel med kandidater fra Socialdemokratiet, Radikale, Konservative, Nye Borgerlige, SF, Liberal Alliance, DF, Venstre, Enhedslisten og Alternativet var inviteret til at komme med deres synspunkter på forskellige emner. Og salen var godt fyldt op af borgere, hvoraf flere havde taget spørgsmål med til politikerne.
– Vil de gøre noget for at få en udligningsreform? Det går ud over velfærden og en gammel kone som mig skal jo ikke regne med at få noget hjælp, lød det fra Bodil Birke, medlem af Socialdemokratiet, der havde taget plads på tilhørerpladserne kort før mødets start.
Og netop udligningsordningen, hvor blandt andet nordsjællandske kommuner hvert år må levere penge til andre kommuner, der er dårligere stillet økonomisk, var ét af de emner, som blev taget op. Indledningsvis spurgte borgmester Anders Gerner Frost (Nytgriskov), der var ordstyrer på aftenens møde, således alle politikerne, om de ville gøre noget ved udligningsordningen, ja eller nej – det blev et ja hele vejen rundt.
– I Gribskov er vi optaget af at tiltrække og fastholde borgere og levere velfærd, vi kan være bekendt, og gerne mere til, til de ældre. Udfordringen er blandt andet, at vi skal levere de nære sundhedsopgaver, uden pengene er fulgt med, og at vi skal levere 200 millioner kroner i udligning, sagde Anders Gerner Frost, inden han gav ordet til forskellige kandidater for at høre, hvad de vil gøre ved den problematik.
– Hvorfor trak I i bremsen, så vi ikke fik den reform, spurgte han først Henrik Møller, (S) med henvisning til, at en reform af udligningen faldt til jorden i 2018.
Han svarede blandt andet, at Socialdemokratiet er et stort parti med politikere fra hele landet.
– Så der er mange meninger om det her. Men der ligger en opgave, som skal løftes, sagde han.
Også Morten Messerschmidt (DF) fik samme spørgsmål. Han svarede, at Nordsjælland har et imageproblem og mange steder i landet opfattes som et område, hvor man har penge nok.
– Vi skal få fortalt, at vi også har sociale og demografiske udfordringer i Nordsjælland. I Halsnæs har hvert tiende barn for eksempel en socialsag åben. Så vi må stå skulder ved skulder, os der bliver valgt ind på tværs af partier, og møder hvert halve år og sætte Nordsjællandske udfordringer på dagsordenen, lød forslaget fra Messerschmidt.
Imageproblemet kunne Lise Müller (SF) tilslutte sig.
– Alle tror, at Nordsjælland er et sted, hvor guldet flyder i gaderne, sagde hun.
Udligningsordningen betyder, at de kommuner, man afleverer pengene til, endda kan ende med at få et højere serviceniveau, lød det fra den Konservative Lars Arne Christensen.
Også Mai Villadsen (EL) og Hans Andersen (V) erklærede sig enige i, at der venter en opgave med at få gennemført en udligningsreform for dem, der bliver valgt ind i Folketinget. Også Mette Thiessen (Nye Borgerlige) mener det er vigtigt med en reform.
– Det har ikke gjort det bedre, at der er centraliseret så massivt, hvor man for eksempel står uden lokale politistationer, sagde hun.
Martin Lidegaard (R) pegede på, at det også er nødvendigt at skabe forudsætninger for vækst i sammenhæng med udligningsordningen.
Susan Kjeldgaard (Alternativet) anførte, at man også bør se på antallet af ældre og manglende børn i skolerne for de enkelte kommuner, når udligningen finder sted.
