“Planklagenævnet ophæver afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder.”
Efter næsten syv år ser det ud til, at ejerne af Kirkestræde 5 i Gl. Annisse får sat et endeligt punktum i sagen.
Planklagenævnet har i en ny afgørelse besluttet at ophæve Gribskov Kommunes beslutning om ikke at meddele husets ejere dispensation fra den bevarende lokalplan i Gl. Annisse. Det skyldes især, at udgifterne ved en fysisk lovliggørelse af huset på 1,7 millioner er uproportionalt høje i forhold til, hvilke visuelle ændringer, det vil give – samt at Gribskov Kommune ad flere omgange har givet byggetilladelser til projektet. Familien var i god tro, lyder det i Planklagenævnets afgørelse.
Trætte og berørte
Det glæder Kristian Dreyer, advokat og partner i Galst Advokater. Han har gennem de sidste små tre år været advokat for det par, der ejer Kirkestræde 5. Han fortæller, at hans klienter er “så trætte og berørte at de ikke ønsker at udtale sig men er lykkelige over udfaldet, som er det rigtige udfald”.
– Det er det helt rigtige; både for mine klienter og for kommunen, der ikke skal ud og betale for en ombygning af huset. I virkeligheden synes jeg, at det er den rigtige afgørelse for alle. Det glæder mig, at man også lægger vægt på god tro; at borgeren har bedt om byggetilladelse og fået den flere gange. Man må kunne stole på, at når man får en byggetilladelse, så kan man også bruge den, siger Kristian Dreyer.
Havde huset på Kirkestræde ikke fået dispensationen, og endt med at skulle bygges om, havde familien et erstatningskrav klar mod Gribskov Kommune. På 4,6 millioner kroner, fordelt på ombygning for 1,7 mio. kroner og et værditab være omtrent det samme. Dertil en række omkostninger til en tidligere ombygning, genhusning, flytteomkostninger, reetablering af have mm.
– Jeg føler mig rimeligt overbevist om, at man ikke vil trække den længere. Det vil jeg stærkt håbe for alle; ikke mindst for kommunens borgere, som det også koster for. Kommunen har anerkendt kravets størrelse. Det er ikke engang længere til diskussion, siger Kristian Dreyer, der kalder det “grotesk” at sagen har været næsten syv år undervejs.
Borgmester: Sagen er slut
For borgmester Bent Hansen (Venstre) er Planklagenævnets afgørelse også et punktum i sagen.
– Jeg håber, den finder en afslutning nu, og at de kan få fred og ro i deres hus. Der er ingen tvivl om, at jeg er enig i afgørelsen. Nu har det kørt over tre valgperioder og jeg synes, at det er rimeligt som borger og husejer, at man får ro i sjælen og ved, hvad man har at gøre med. Jeg er ked af, at de har skullet leve med tvivlen så længe, siger Bent Hansen.
Omvendt må de borgere i Gl. Annisse, der har bosat sig i et område med en bevarende lokalplan også kunne stole på den lokalplan?
– Når man læser afgørelsen så fastslår den, at det er inden for, hvad der kan dispenseres for i lokalplanen. Jeg håber, at det finder en ende – og Planklagenævnets afgørelse er ret tydelig, siger Bent Hansen.
Stridens kerne
Politikerne i byrådet i Gribskov har tidligere om byggeriet på Kirkestræde 5 sagt, at det er en sag uden vindere, uanset hvilken beslutning, der træffes.
Striden drejer sig om husets glasfacader, et trekantet gavlvindue og et ovenlysvindue. Tidligere også byggeriet af en carport og et depot. Ejerne af huset har ad flere omgange fået byggetilladelser til projekterne, fået dem trukket tilbage, og givet igen. Kommunen har begået flere fejl i sagsbehandlingen; blandt andet blev den første byggetilladelse i projektet givet uden at sagen havde været i naboorientering.
Administrationen i Gribskov Kommune har ad flere omgange indstillet til politikerne, at der skulle dispenseres fra lokalplanen. Hver gang er politikerne gået imod indstillingen. Kammeradvokaten har været inde over, Planklagenævnet har været inde over og adskillige klager er sendt frem og tilbage fra både naboer, foreninger og husets ejere.
Værdispild
I Planklagenævnets afgørelse er det et flertal på 8 ud af 11 medlemmer, der har truffet beslutningen om, at kommunen taber sagen.
“Et flertal på 8 medlemmer finder under hensyn til hele sagens forløb samt den forholdsmæssigt lille visuelle ændring en fysisk lovliggørelse vil medføre, at det er i strid med proportionalitetsprincippet at kræve fysisk lovliggørelse,” skriver nævnet blandt andet.
De resterende tre mente, at kommunens beslutning kunne stå ved magt; af den årsag, at husejernes store økonomiske tab ikke skulle rangere over hensynet til kommunens måde at håndhæve den bevarende lokalplan.
“Mindretallet finder, at værdispildsbetragtninger i den konkrete sag ikke kan føre til et andet resultat, idet hensynet til kommunens håndhævelse af lokalplanen må veje tungere”, lyder det blandt andet.
Planklagenævnet skriver slutteligt, at deres afgørelse er endelig og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
