Gribskov: Gribskov har sammen med seks andre nordsjællandske kommuner fået en pose penge til et nyt samarbejde, som skal styrke relationen mellem kommune, borgere og pårørende. Det oplyser Gribskov Kommune.
I projektet skal kommunerne hver især afprøve forskellige tilgange i ældreplejen, så borgere og pårørende kan blive en del af at udvikle gode løsninger, og i Gribskov har man valgt at have fokus på at skabe mere sammenhæng i borgernes forløb. Det skal sikre, at borgeren og de pårørende føler sig trygge og taget hånd om.
– Det er blandt andet, fordi vi har haft nogle oplevelser af, at det ikke har hængt sammen. Situationer, hvor vi tydeligt har kunnet se, at når der sker skift fra den ene del af sundhedssektor til en anden og omvendt, er der risiko for huller, lyder det fra Birgit Roswall (V), formand for fagudvalget 'Ældre, social og sundhed'.
– Sagen med Ib Petersen, hvor det viste sig, at der var udfordringer med kommunikationen, da de kom fra hospitalet til kommunen og fra kommunen til aflastningsplads osv.
Ruths sidste tid
Der har på det seneste været flere sager, hvor borgere har fortalt om, hvordan de eller deres pårørende er blevet svigtet af kommunen.
I begyndelsen af året fortalte Ib Petersen i Ugeposten om forløbet op til sin kones død i september sidste år. Ruth Petersen døde efter et længere kræftforløb, og fik i en periode af hendes sidste tid hjælp af Gribskov Kommunes plejeenhed Pleje Gribskov.
Her oplevede hun og ægtemanden Ib Petersen flere svigt. Da hun blev udskrevet fra hospitalet som terminal borger, gik der blandt andet fire uger, før de fik besøg af en visitator. Det selvom kommunens egne retningslinjer siger, at man skal have besøg inden for 24 timer.
Det betød blandt, at Ruth Petersen havde problemer med at få den hjælp, hun havde brug for. Der kunne blandt andet gå 14 dage mellem, at hun kom i bad, ligesom Ib Petersen ikke kunne få de bleer, Ruth Petersen havde brug for.
Da Ruth Petersen blev indlagt på plejecentret Helsingegården, oplevede Ib Petersen også, at når Ruth tog sine bleer af, blev de ikke fjernet, fordi det var rengøringens opgave, ligesom plejepersonalet efter fire dage stadig ikke vidste, at Ruth var terminal og ikke kunne spise og tage sine medicin selv.
Tidlig indsats til demente
Birgit Roswall mener, at kommunikation spiller en stor rolle i borgerens forløb.
– At vi ved, hvad hinanden forventer. Hvis vi siger, at hjemmehjælpen kommer, hvad betyder det for dig? Når hospitalet laver en behandlingsplan, hvad betyder det så, når du kommer hjem i din bolig, lyder det fra Birgit Roswall.
– Vi skal sikre, at vi ved hvilken borger vi har i hænderne og hvad har de pårørende af forventninger. Så vi får afstemt tingene – det er alfa omega, så vi ved, hvad hinanden gør.
Udover et sammenhængende forløb vil Gribskov også i det tværkommunale samarbejdsprojekt have fokus på at tilbyde borgere med demens et tidligt og målrettet tilbud.
– Vi har en demensstrategi, som vi gerne vil forfølge og lave intiativer til, så vi kan opspore og hjælpe folk tidligere. Vi skal undersøge, hvilken indsats vi kan lave for at forebygge, at folk ender på et plejehjem meget tidligt, siger Birgit Roswall.
Formålet er, at både de ældre og deres pårørende oplever, at de bliver støttet til at bevare meningsfulde aktiviteter i hverdagen.
– Man kan måske bevare sine aktiviteter i længere tid med en demensdiagnose, hvis man bliver støttet godt, siger Birgit Roswall.
– Vi skal også se på aflastning til de pårørende: Hvilke indsatser skal vi som kommune have, så man kan holde til at være pårørende til en dement. Jeg er sikker på, at det er meget hårdt, og der er det vigtigt for os som kommune, at de ikke bliver syge af at være pårørende.
Erfaringsudveksling
De øvrige kommuner i projektet tæller Hørsholm, Halsnæs, Helsingør, Fredensborg, Allerød og Hillerød, som tilsammen har fået tildelt 12,6 millioner kroner fra en statslig pulje til det et-årige projekt.
Det er meningen, at kommunerne undervejs skal mødes og dele erfaringer, så de kan lære af hinanden og udvikle løsninger sammen. Derudover er formålet med projektet også at styrke samarbejdet yderligere.
– Vi skal hjælpe hinanden til samlet set at blive bedre og udvikle noge metoder til at undgå de fejl og misforståelser, der sker indimellem. Vi kan sammen gøre det i en større skala og forhåbentlig høste nogle erfaringer, som vi også kan implementere, udtaler Birgit Roswall.
