Kamilla Barslund, formand, Helsinge lokalråd og for “Foreningen Helsinge – Danmarks bedste børneby”
Vi har i alt for mange år måttet lægge øre til, at der ikke bliver tænkt, i forbindelse med byudvikling, vedligeholdelse af veje, skoler, bymiljøer, kulturelle tilbud og så videre.
Vi kan ikke undgå, at der skal ske noget. Grunde ligger ubenyttede hen eller gamle erhvervsejendomme tjener ikke længere deres oprindelige formål. Det er oplagt at udnytte til nye formål, men meningerne er ofte mange. Senest har debatten gået på udnyttelse af grunden ved Barkholts gamle planteskole på Frederiksborgvej og i øjeblikket debatterer vi NAG-grunden på Vestergade.
Én ting er det økonomiske i planen: Der skal flere penge til kommunen, og hvis der skal flere borgere hertil, skal der bygges flere boliger, så flere kan bo på samme grundareal.
Det, jeg mener, mangler er ambitioner, visioner om bæredygtighed – et fremtidssikret godt byggeri. Inddragelse af historie og æstetik er nogle af de tanker, der popper op i hovedet på mig.
Når jeg kigger rundt i byen i dag, og samtidig studerer de projekter, som borgerne præsenteres for, så har nutidens boligudvikler sin standardtegnede boligblok, man kan hive op ad skuffen og sætte hvor som helst.
Hvor bliver kreativiteten og det kulturelle intellekt af, når det drejer sig om byfortætning? Vi står til sidst med en by bygget på standardløsninger uden arkitektoniske ambitioner, men blot med tidløse murstensbeholdere med borgere, der måske ikke engang har råd til at bo der. Og hvad med vores unge mennesker – fremtidens byggesten. Det kunne være et mål at beholde dem i byen, mens de studerer?
Vi står snart overfor en høring om anvendelse af NAG-grunden. Nogle medborgere er for bygningsforslaget – nogle er imod, og årsagerne er lige så mange, som der er munde.
Tænker vores politikere kun på hurtige penge ved grundsalg og ikke på byens udtryk og æstetik?
Personligt er jeg for byudvikling, hvis det bliver gjort for borgernes og byens skyld – ikke for bygherrens.
Der skal tænkes bæredygtighed. Er det særlig bæredygtigt at byudvikle alene ud fra et økonomisk aspekt? At byen mister sine rødder ved at man ikke lytter til byens historier? Helsinge har ikke nødvendigvis mange historier, men de få, der er tilbage, forsvinder, hvis vi bliver ved som hidtil. Hvor efterlader det så Helsinge om 25 år? Hvilken historie vil Helsinge fortælle for fremtiden? Som min søn udbrød, da han så NAG-forslaget på facebook: ”Ej, skal Helsinge nu blive en storby?” Måske, sagde jeg. Men jeg håber det ikke. I hvert fald ikke på den måde.
Vi har så dygtige visionære arkitekter og byudviklere i Danmark. Hvorfor ikke benytte os af den viden og ekspertise og have ambitioner om æstetik og kulturudvikling. Vi skal tænke adfærd, biodiversitet, befolkningssammensætning, ansvar for at huske byens historie, være bevidste om hvilken by vil vi lade vores børn vokse op i.
Tankerne bør gå i retning af, hvad det er, der gør, at vi har valgt at bo i Helsinge og i Gribskov i det hele taget. Natur, frisk luft, strand, skov, markarealer, korn og raps i fuld flor, ro, sport, vandreruter, fællesskaber, nærvær, kendskab til hinanden – får vi det, hvis vi bliver ved med at bygge løs på denne måde?
NAG har været en kæmpe del af byens historie. Vi har hele min barndom duftet til korn, der hver sommer rislede fra ladet af de mange vogne bag traktorer og lastbiler, der kom med korn gennem byen. Landbruget og de store silobygninger kunne sagtens give et kreativt og historieinkluderende indspark til vores fremtidige bygninger i byen.
Man kunne også forestille sig silobygningerne blive den kunstneriske metropolbygning som hele Gribskov mangler. En cirkushal, et udstillingssted for alle de kunstneriske sjæle i vores kommune, som sukker efter en plads i den kulturelle liga. Man kunne lave en klatrebane inde som ude. Man kunne lave en grøn borgerhave på taget. Er det ikke byggeteknisk muligt at genbruge siloerne, så kan man da lade formerne være konceptuelt integreret i arkitekturen eller finde på noget, der refererer til den kulturarv, som vi alle er en del af. Jeg nyder, at det i dag stadig er muligt at se sporene fra den gamle brugsforening på NAG-butikken i form af varekranen over indgangen. Kald mig et nostalgisk fjols, men jeg synes den slags er hyggeligt og så vidt muligt bør bevares. ser vi vi utallige løsninger på blandt andet i vores hovedstad. Så må det også være muligt i vores by.
Mulighederne og ideerne er uendelige men brug dog de pejlemærker, vores historie har givet os. Tag borgerne med på råd, så vi ikke glemmer vores historie, så vi bevarer ånden for gamle nostalgikere som jeg, og samtidig giver plads til nye og kreative tanker. Det behøver ikke at være enten eller.
Blot et par tanker fra mig.
Kamilla Barslund
