Burhøns og vilde kaniner i Portalen

Lørdag den 3. september står Gnags på scenen i Portalens store sal til bandets eneste indendørs koncert i 2016.

Peter A.G. og Per Christian Frost lover, at det bliver Gnags, som vi kender og elsker dem - i et forrygende show med masser af energi og alle de store hits fra bandets lange karriere.

Gnags er: Peter A.G., sang, guitar; Per Chr. Frost, guitar, bas; Niels Mathiasen, saxofon; Søren Runge, keyboards; Lars Daugaard, trommer; Rune Harder Olesen, percussion; Anne Seier, kor, og Henrik S.P. Poulsen, bas.

Når bifaldet har lagt sig i den store sal, fortsætter aftenen på Foyerscenen, hvor guitaristerne Troels Skovgaard og Casper Dybdahl med band byder på en koncert, hvor ingredienserne er groove, fede melodier og fremragende guitarspil.

Koncerten foregår klokken 20.00, billetprisen er 275 kroner, og billetter kan købes på www.portalen.dk, på www.ticketmaster.dk, i Portalens billetkontor på telefon 43 97 83 00 samt hos Ticketmaster på telefon 70 15 65 65.