Endnu et vejarbejde forsinket

Krydset mellem Gamle Landevej og Nordre Ringvej bliver heller ikke åbnet 1. april

Endnu et vejarbejde forsinket
Foto: Jesper Ernst Henriksen

Oprindeligt var det planen, at krydset mellem Gamle Landevej og Nordre Ringvej skulle være genåbnet for normal trafik 1. januar. Det blev så udskudt til 1. april, og nu er det udskudt i yderligere 15 dage til 16. april. Begrundelsen er ifølge Hovedstadens Letbane uforudsete ting i jorden.

På denne del af strækning skal Hovedstadens Letbane køre i den vestlige side af Nordre Ringvej. Mens der bliver arbejdet i krydset, er det ikke muligt at køre i bil mellem Nordre Ringvej og Gamle Landevej, ligesom det heller ikke er muligt at køre lige over, når man kommer fra Mellemtoftevej.

For beboerne i området betyder arbejdet, at der kan larmes fra 7 til 22 på hverdage og 8 til 18 i weekenderne. For cyklister og gående er det muligt at komme til Gamle Landevej via en markeret fællessti.