10 børn fra Glostrup brugte deres vinterferie torsdag og fredag på Glostrup Musikskole, hvor der blev afholdt dramacamp. Eleverne fik sammen med underviser Ronnie Jeppesen lavet deres egen forestilling "Den øde ø" hvor eleverne selv var med til at skabe deres karakter. Alle eleverne medvirkede i forestillingen. Her kunne man blandt andet oplev en teenagepige, en politimand, en detektiv, to havfruer, to søstre og meget andet.
Eleverne var der fra 9 til 14.30 begge dage, og der blev spillet en forestilling fredag 14.30 for 15 publikummer i salen på Glostrup Musikskole.
– Eleverne var glade for at lave teater i ferien, og det var både elever fra musikskolen samt elever, der aldrig havde været på musikskolen før. Så alt i en utrolig god teatercamp. Der var blandt andet to elever, der spurgte, hvornår næste teatercamp var, fordi de synes det havde været så sjovt, fortæller Ronnie Jeppesen.