Tidligere minister holder tale til Gentofte Kirkes fødselsdag

Kirken fejrer 847 år med gudstjeneste, foredrag og frokost søndag 5. februar

Tidligere minister holder tale til Gentofte Kirkes fødselsdag

Gentofte Kirke har ligget på bakken på Gentoftegade siden 1176, og 5. februar fejrer man kirkens 847-års fødselsdag. Pressefoto

Gentofte Kirke er Kommunes ældste kirke og har ligget på bakken på Gentoftegade siden 1176. Så søndag 5. februar kan man fejre dens 847-års fødselsdag med gudstjeneste, frokost og foredrag med Bertel Haarder.

Prædikant ved gudstjenesten kl. 10.30 er sognepræst Adam Garff. I dagens anledning deltager også Det Danske Pigekor, som vil levere smukke toner til gudstjenesten i samarbejde med den faste organist.

Kamp og kærlighed

Efter gudstjenesten mødes man i sognegården med dagens gæstetaler, forhenværende medlem af Folketinget, minister m.m., Bertel Haarder, der vil tale over mottoet ’Kamp og Kærlighed’.

Der bliver også for 30 kroner serveret frokost med kage til kaffen, som man kan betale kontant eller via mobile pay på dagen. Der er ingen tilmelding.

Bygget til en landsby

Da Gentofte Kirke blev bygget i 1100-tallet, var Gentofte blot en landsby. Siden da er byen vokset, flere kirker er kommet til provstiet, og Gentofte Kirke har været ude for lidt af hvert.

Der er kommet tilbygninger, tårnet er blevet bygget, præstegården og sognegården blev opdateret og i 2008 blev Per Kirkebys glasmalerier indsat i kirken.

Da kirken rundede 800 år i 1976 deltog Dronning Magrete i gudstjenesten, hvor også kirkens nye orgel blev indviet. Nogle årtier forinden, blev der forsøgt sat ild til kirken, der heldigvis blev stående med kun et par skader på kirkens loft.

Gentofte Kirke har ligget på bakken på Gentoftegade siden 1176, og 5. februar fejrer man kirkens 847-års fødselsdag. Pressefoto