Nye hænder efter 30 år

Charlottenlund Fysioterapi på Jægersborg Allé får nye ejere. Kom til reception fredag den 5. januar og sig farvel til de tidligere og goddag til de nye

Foto: Kathrine Albrechtsen

Charlottenlund Fysioterapi har skiftet hænder.

Fra 1. januar stoppede Lone von Bülow, Wendy Wilkinson og Lisbeth Alrø Lund som ejere efter mere end 30 år på Jægersborg Allé 19. Sidsnævnte fortsætter dog som fysioterapeut på klinikken, men får fremover tre nye chefer.

Men det er ikke ukendte ansigter i kommunen. Ejerne af FysioDanmark Gentofte, Vangede Fysioterapi og FysioDanmark Hellerup; Rim El Sammaa-Aru,. Jacob Høiby og Jens Lyngsø, er nemlig gået sammen om at købe klinikken.

Og i anledningen af ejerskiftet indbyder de tidligere og nye ejere til reception fredag den 5. januar kl. 14-17 hos Charlottenlund Fysioterapi, Jægersborg Allé 19.

Alle er velkomne til at komme forbi for at sige farvel til de tidligere ejere og velkommen til de nye.