“Med en hånd i ryggen kan alle bidrage”

High fives og fælleskab. I 10 år har JAC og IKEA samarbejdet om at få flere borgere med særlige behov i arbejde

Hver torsdag tager 49-årige Carsten Jurlander sin IKEA-trøje og navneskilt på og går på arbejde. Her rydder han op, sorterer affald, vasker tøj og løfter rundt på sofaer og andre store møbler. Han spiser frokost og får løn. Og så har han altid en pædagog med, som hjælper ham, hvis der bliver brug for det.