Når Lokalhistorisk Forening onsdag den 8. november kl. 19.30 åbner dørene til Øregårdssalen på Gentofte Hovedbibliotek til foredrag med Jørgen S.R. Nielsen, bliver det med en lidt fræk og forførende indgangsvinkel.
Aftenens causeri med lysbilleder, film, sang og musik handler nemlig om 'sangerindeuvæsenet' fra 1850-1900 og tager sit udspring primært i Charlottenlund. Der fandtes mere end 40 sangerindepavilloner i det forlystelsessyge Københavnsområde omkring 1870. Fra at være et 'uvæsen' – kun for herrer – blev sangerinde traditionen senere elsket af høj som lav, mænd og kvinder – selv Frederik d.VIII og hans familie deltog i løjerne. Charlottenlund Slot og pavillonen, 'Over Stalden' lå jo dejligt tæt på hinanden.
Tilmelding er ikke nødvendig